Fra den 23. Juni - d. 26. Juni, sendte NowTek live fra DM ugen til DR1, DRTV og Sportlive.
NowTek stod for produktionen af DM i svømning, DM i high dive og DM i Padel Tennis.
I planlægningen af svømmestævnet var der bekymring omkring lyset i hallen var kraftigt nok til at bruge til tv-produktion. Vi valgte derfor at sende en fotograf op for at undersøge det. Vi kom, i fællesskab med DR, frem til, at der skulle mere lys i hallen. Samtidig kunne vi også få valgt placeringen for kameraerne.
I NowTek tænker vi altid vores billeder ind i den storytelling vi vil vise seeren derhjemme. En vigtig del var at seeren hele tiden kunne følge med i de forskellige svømmers placering.
For at få den bedste fornemelse af svømmernes placering, besluttede vi at sætte en kran op for enden af bassinet. Det gjorde at vi kunne give et oversigts perspektiv på konkurrencen, som også tv mæssigt så rigtig godt ud. I samarbejde med Dansk Svømmeunion fik vi tiladelse til at bruge et undervandskamera, det gav en fed effekt til produktionen.
Alt grafisk materiale som tid og deltagereliste blev genereret af stævnets tidtagningssystem, det vi fik ind i vores program der gjorde det til en visuel grafik så seerne kunne se de præcise tider.
Setuppet til svømningen skulle være fast, da svømmestævnet var et heldagsarrangement alle dagene. Til dette byggede NowTek et setup ind i en trailer, så der var plads til en producer, grafisk afvikling og teko. Setuppet havde 6 kamera kilder, samt intercom kommunikation med DR og SportLive.
Udover svømningen producerede NowTek også DM i High Dive og Padel Tennis. På disse produktioner skulle setuppet kunne flyttes da, lokationen på produktionen ikke var den samme de forskellige dage. Til dette brugte vi vores OB-vogn, da den kan pakkes hurtigt ned og køre videre til næste lokation.
High Dive virker billedemæssigt let at dække, men det svære kan være at få den dynamik og action fra sporten ind i produktionen. Derfor fik vi en FPV-drone til at følge atleten ned, hvilket vi kunne bruge i replays. Det gav et ekstra element til produktion, som gav seeren hjemme i sofaen en følelse af at være helt tæt på og med på turen ned i vandet. Udover det, havde vi to kameraer på stativ
til at følge springerne hele vejen ned og for at få dommernes reaktioner og bedømmelser.
Alt i alt blev DM-ugen en stor succes med mange timers broadcast på DR1, DRTV og Sportlive.
Comentários